top of page

Historieportens ordbog

L

Latinskole

Et sted hvor eleverne fik undervisning i sprogene latin og græsk. Elever der gik på denne slags skole, skulle læse videre på universitetet. I dag vil det svare til gymnasiet.

Lejesoldater

Soldater som betales for at kæmpe i en hær uden at have et tilhørsforhold til landet, som de kæmper for.

Levevilkår

En befolknings mulighed for at få dækket de vigtigste behov i forhold til mad og bolig.

Levn

Når vi bruger en kilde til at forstå noget om den tid, den blev lavet i, kalder vi det et levn. For eksempel kan vi lære om sproget for 1000 år siden ved at kigge på, hvordan det er skrevet på Jellingestenene.

Livet efter døden

Egypterne afbildede sjælen, kaldet ba, som en fugl med menneskehoved. Hver morgen forlod den mumien og fløj ud i verden. Men hver aften vendte den igen tilbage og forenede sig med mumien for at få ny livskraft. Uden mumien ville sjælen løbe tør for livskraft. Derfor var det vigtigt at kroppen blev bevaret

Livgarden

En dansk militærenhed, der blandt andet beskytter den danske konge og hans residens.

Lockout

Arbejdsgiverens mulighed for at sende ansatte hjem uden løn.

Lokalbefolkning

Den gruppe mennesker der bor i et mindre område.

Lokalt

Bruges når man omtaler et lille og meget begrænset geografisk eller kulturelt område.
Noget, som har indflydelse lokalt, påvirker derfor en enkelt by.

Lovbestemmelse

Gammelt ord for en ‘lov’

Historieporten på Spotify
  • Hvid Facebook ikon
bottom of page