
Begrebsliste
Den lille landbrugskommission
En kommission nedsat af kronprins Frederik (senere Frederik 6.) for at forbedre bøndernes vilkår og bl.a. anbefale stavnsbåndets ophævelse.
Duelige soldater
Soldater, som rent faktisk kan kæmpe. Udtrykket bruges ofte i forbindelse med situationer hvor en gruppe af soldater har mødt store tab og man derfor skal forsøge at beskrive hvor mange af gruppens soldater der reelt stadig kan slås.
Frihedsstøtten
En mindesten rejst i København i 1797 til minde om stavnsbåndets ophævelse.
Fæstebonde
En bonde, der lejede sin gård af en godsejer og var bundet af en kontrakt kaldet et fæstebrev. En bonde, som havde en livslang kontrakt på et jordområde.
Fæstebrev
En skriftlig aftale mellem en fæstebonde og en godsejer, der fastsatte bondens rettigheder og pligter.
Fæstegård
En gård, som en fæstebonde havde lejet af en godsejer. Bonden ejede ikke gården, men var forpligtet til at dyrke jorden og betale afgifter.
Godsejer
En adelig eller rig borger, der ejede store landområder og udlejede jord til fæstebønder.
Grundlov
(Forfatning)
En forfatning er et lands grundlæggende lov, altså den, som bestemmer de mest grundlæggende rettigheder og pligter, som gælder i et land.
Hoveri
Pligtarbejde, som fæstebønder skulle udføre for godsejeren uden betaling. Kunne være landbrugsarbejde eller bygningsarbejde.
Landboreformer
En række reformer i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet, der forbedrede bøndernes vilkår og gav dem større frihed, bl.a. ophævelsen af stavnsbåndet.
Lejesoldater
Soldater som betales for at kæmpe i en hær uden at have et tilhørsforhold til landet, som de kæmper for. Kongen brugte dem i krige, da adelen ikke stillede en stærk nok hær.
National hær
En hær bestående udelukkende af soldater fra hjemlandet. Næsten det modsatte af lejesoldater.
Stavnsbånd
En lov, der forhindrede mænd i alderen 4-40 år i at forlade det gods, hvor de var født, uden godsejerens tilladelse. Indført i 1730.
Værnepligt
En lov, der gjorde militærtjeneste obligatorisk for unge mænd. Indført som erstatning for stavnsbåndet, da kongen mistede sin tidligere rekrutteringsbase.