
Engang var den danske flåde stor og et britiske imperium frygtede hvad der ville ske hvis denne flåde faldt i hænderne på franskmanden Napoleon Bonaparte. Hvad der skete, skulle gå over i historien som en grusom verdenspræmiere. Hør afsnittet for at vide mere...
Begrebsliste
Allierede
Når to lande er allierede betyder det at de er på samme side i en krig - altså at de beskytter hinanden mod den eller de samme fjender.
Ordet er også brugt om den ene side af 1.- og 2. verdenskrig
Civil
Når en gruppe mennesker er civile betyder det at de ikke er militære. Det betyder altså at civil og militær er det modsatte af hinanden.
Til daglig er alt andet end militæret, civilt.
Englandskrigene
Krigene mellem Danmark-Norge og Storbritannien under Napoleonskrigene (1807-1814).
Evakuere
Når man forlader en by eller et område. Dette kan være på grund af krig, naturkatastrofer eller andre kriser.
Florissante handelsperiode
En periode fra ca. 1730-1807, hvor Danmark oplevede økonomisk fremgang pga. handel. Perioden sluttede med bombardementet.
Flåden
Den danske flåde, som var en af Europas stærkeste 1807. England frygtede, at Napoleon ville tvinge Danmark til at bruge den imod dem.
Napoleonskrigene
Krige i Europa mellem 1803-1815, hvor Frankrig under Napoleon kæmpede mod en koalition af europæiske lande.
Neutral
Neutralitet
Når en stat eller et land vælger at være neutral, vælger den/det ikke side i en krig. Eksempelvis valgte Danmark under 1. Verdenskrig at være neutrale og blev derfor ikke hevet ind i krigen.
Neutralitet betyder dog ikke at landet ikke bliver påvirket af krigene.
Norge
Danmark mistede Norge i 1814 som følge af krigen mod England og Napoleonskrigene.
Raketter
En ny form for våben, som englænderne brugte under bombardementet. Raketterne var upræcise, men skabte stor ødelæggelse.
Skyts
Skytset
Skyts er det, som bliver skudt afsted af kanoner, raketkastere eller lignenende.
I dag bruges skyts ofte i forbindelse med demonstrationer eller optøjer, hvor der er slåskampe mellem demonstranter og politiet. Her bruges ordet “kasteskyts”, hvor der ofte er tale om sten, der kastes mod politiet.
Slaget på Reden
Søslag i 1801 mellem Danmark og Storbritannien, hvor den britiske flåde besejrede den danske.
Statsbankerot
Danmark gik økonomisk fallit i 1813 som en konsekvens af bl.a. tabet af flåden og krigen.
Sødygtig
Et skibs sødygtighed er om skibet reelt kan sejle under de forhold det er i. Et beskadiget skib, som er bygget til stormvejr på dybt vand, er sødygtigt nok til at sejle i stille vejr, mens en robåd nok aldrig rigtig er sødygtig nok til at sejle i stormvejr på dybt vand.
Terrorbombardement
Et bombardement, der ikke kun var rettet mod militære mål, men også mod civile for at tvinge en overgivelse.