Historieportens ordbog - fagbegreber

Aktøren er den person eller den gruppe, som handler inden for historien.

En kilde skrevet af en person, der ikke selv har oplevet begivenheden, men har hørt om den fra andre eller læst førstehåndskilder.

Når vi bruger en kilde til at fortælle noget direkte, som det står skrevet, kalder vi det en beretning. Det er, når vi bruger kilden til at finde ud af præcis, hvad der skete, som f.eks. at Harald Blåtand gjorde danskerne kristne.

Beskriver menneskets udgangspunkt for hvad der er rigtig eller forkert. F.eks. går 'nytteetik' kort sagt ud på at den rigtige beslutning er den, som gør mest mulig nytte for flest mulige mennesker.

Bruges når man beskriver hele verden.
Noget, som har indflydelse globalt, påvirker derfor hele verden

Hvordan vi bruger og misbruger historie i vores dagligdag. For eksempel til at lære af fortiden eller forstå vores kultur, forme fortællinger af fortiden til ens fordel ifb. propaganda eller bruge historien i reklamer.

Dette er kilder, der giver os information gennem deres udseende, materiale eller form. Eksempler inkluderer bygninger, tøj, og malerier.

Noget, der giver information om fortiden, som for eksempel et gammelt brev, en dagbog, fotos eller malerier.

At finde og bruge gamle dokumenter, billeder eller andre ting fra fortiden for at lære mere om, hvad der skete.

Kronologi handler om at lægge historiske episoder, situationer eller perioder i den rigtige tidsmæssige rækkefølge - altså det ældste først og det nyeste sidst.

Når vi bruger en kilde til at forstå noget om den tid, den blev lavet i, kalder vi det et levn. For eksempel kan vi lære om sproget for 1000 år siden ved at kigge på, hvordan det er skrevet på Jellingestenene.

Bruges når man omtaler et lille og meget begrænset geografisk eller kulturelt område.
Noget, som har indflydelse lokalt, påvirker derfor en enkelt by.

1: Beskriver det, som mennesker finder rigtigt eller forkert. Moral er ofte omdiskuteret og kan indebære flere forskellige forståelser af etik.

2: Beskriver humøret i større grupper. F.eks. er det godt hvis moralen er høj i en gruppe soldater, da de derved føler at det går godt, har gode chancer for at vinde eller generelt føler at krigen er værd at kæmpe. Det modsatte gælder for lav moral.

En nedskrevet kilde er skrevet ned, det kan eksempelvis være på vægge, papir, læder eller andet. (samme som en Skriftlig kilde)

Når en kilde er objektiv, har afsender forsøgt at samle en masse forskellig information, analyseret denne information og så lavet en samlet vurdering af en situation eller episode. Objektive kilder er ofte produceret af fagpersoner og består for det meste af flere subjektive kilder, som så er samlet.

Den originale kilde, der er tættest på den historiske begivenhed. Det er som at få historien direkte fra den person, der oplevede det. Et eksempel er Saxo Grammaticus, der skrev om dansk historie baseret på, hvad han vidste.

Bruges når man beskriver et stort geografisk eller kulturelt område. Kan f.eks bestå af et eller flere lande.
Noget, som har indflydelse regionalt, påvirker derfor et eller flere lande.

En kilde, der er længere væk fra begivenheden, ofte skrevet af nogen, der ikke selv oplevede det, men som bruger andre kilder til at skrive deres version. Sekundære kilder bygger ofte på primære kilder.

Dette er kilder, hvor informationen er skrevet ned, som f.eks. bøger, breve eller runesten.

Er et begreb som beskriver, hvordan forældrenes livsval, job, økonomi og holdninger påvirker barnets livssituation. Bryder man den sociale arv, ændre man på en eller flere ting. Hvis man f.eks. er vokset op med fattigdom og arbejdsløse forældre, bryder man det sociale arv, ved selv at finde et job og ikke være fattig.

Når en kilde er subjektiv, betyder det at den er fortalt fra ét enkelt menneskes syn. Subjektivitet fører ofte til 'synsninger' og handler ofte om holdninger og meninger.

En kildes tendens er 'den retning, som man forventer kilden tager'.
Eksempel: Line er kæreste med Jonas, så da Jonas og Christian kommer op at slås, vil Lines tendens være at tale Jonas' sag.
En måde at finde ud af om en kilde taler sandt, er at undersøge om den taler imod sin tendens - altså hvis Line talte imod Jonas' ville hun virke troværdig, da hun ikke vikrer til at have en grund til at lyve om dette.

Troværdighed er ordet, som beskriver en kildes historiske sandhedsværdi. Der kan laves mange analyser, som hjælper til at finde en kildes troværdighed. Man kan f.eks kigge på om der er meget subjektivitet i kilden eller om kilden har en tendens og taler for eller imod denne tendens.
En kilde med høj troværdighed er en god kilde. En kilde med lav troværdighed er dog ikke nødvendigvis en dårlig kilde.